En kulturel aften i byen… Hvor er min cykel

11 oktober 2006 af Thomas Bo Christensen

Hejsa Igen

Fik lige et nyhedsbrev fra LiteraturHaus på Nørrebro. Der er Literaturcafe med vegetarmad, forfattere der læser op af egne værker og spændende øl i aften, samt Stand-Up Opera i salen.

LiteraturHaus

Jeg har været der før. Har inviteret gæster med via netværket. Er kendt for at lave arrangementer der rummer noget at spise og noget kulturelt, der gerne må udfordre. Desværre har jeg haft lidt rod i mine mails, så jeg er gået glip af den chance. Der er bare to timer til at det starter.

Ned i cykelkælderen og op på… Hvor er min cykel?

Har jeg glemt den ved Iso? Forbi Iso, ingen cykel. Op i en 6A til Nørreport, skifte bus til 5A. Står den foran LiteraturHaus i Møllegade? Næææh… og nu jeg er der, kan jeg jo lige så godt nyde maden og lade mig udfordre kulturelt :o )

Vegetar Chili Con Carne med og uden kød… Kan man det? Det smager nu meget godt. 40 kr. og det med en genopfyldning. Spændende øl til rimelige penge. 20 for en normal guld. Hvis da ellers Föroya Gjör, Gull Export Beer er normal. Der er en sort vædder på etiketten. Eller er det et “Black Sheep”. Meget passende, for jeg er jo vædder. At øllen har vundet guld i 1991, 1992 samt 1995 og samtidigt smager godt, det er jo bare godt :o )

Folkegaven

Musikken skifter. Der kommer DJ’s på. De spiller en Charlston. Det bliver lyrisk. Der kommer mere fokus på ordene. Det er Folkegaven, der har taget over (http://www.myspace.com/folkegaven). De spiller bl.a. noget med Onkel Danny, samt Poeten og Lillebror.

Hovsa, er ved at blive ramt af en flipover. Tror der sker noget andet. Jo, Vagn Steen går på. Han udstiller oppe på Mezzaninen eller Balkonen. Det er ham der arbejder med ord. Ham med “Konkret Lyrik”. Hans “visitkort” er “Et godt bogøje”. En bog med hul i eller er det en maske? Han tegner og fortæller, derfor den flipover der kom gående på to ben gennem lokalet. Bagefter op og se hans udstilling, spændene leg med ord. Han er engageret i det han laver, det kan altid fascinere… Jeg købte hans lille Klap lige Chefen.

Han har sin debut i 1964, han har altså været igang så længe som jeg har levet og han virker som om, at han stadigt elsker det. Det er det der gør det fascinerende. Og så kan jeg godt lide mennekser, der stadigt husker det der med at lege. Jeg er jo selv latterinstruktør fra Latterinstituttet forunden alt det mere seriøse :o )

Asger Braun tager over og fortæller om andres værker. Er lidt overrasket. Forventede forfattere der fortæller om deres egne værker. På den anden side: At forlange at forfatterne selv fortæller, det er det sammen som at bede dem om at stå op fra de døde… The Night of the Living Dead… Lad det bare blive ved med at være film. Asker har forlaget Bebop (forlaget-bebop.dk) og han har en forkærlighed for de store forsømte udenlandske forfattere fra omkring 1. verdenskrig. Forsømte, fordi de har været store og kendte i det store udland. Her hjemme kunne de lige så godt have boet på månen, for ingen blev sådan rigtigt udgivet på dansk. Jo, nogle få og det for længe siden, så de skal findes antikvarisk.

Om Asker selv er antikvarisk? Han har før haft forlaget Swing (eller noget i den stil), der har udgivet jævnaldrende kunstneres værker. Blandt de jævnaldrende er Onkel Danny. Og eflere, der nu gemmer sig på akademiet. De har fået deres opmærksomhed. Deres chance. Før dem er der et hul helt tilbage til omkring 1. verdenskrig, fordi oversættelse af de store udenlandske, “der har ændret litteraturhistorien” mangler. Og det gør Asker så noget ved: Han sælger (ny-) oversættelser til en flad hundredemand stykket.

Tegnet af Picasso

Jeg gør også noget: Jeg køber “Firkantet horisont & Eiffeltårn” af Vicente Huridobro. En af de forfattere, som Asker i aften låner sin stemme, nu da de selv er forhindret i at komme. Sådan af mere naturlige årsager: Vicente blev født den 10. januar 1893 i Chile. Heldigvis af rige forældre, så han fik tid til at skrive. Han skrev sig igennem verdenen, lærte mange af de store personligt at kende, herunder Picasso, han skrev sig igennem den spanske borgerkrig og også den anden verdenskrig. En anekdote siger, at han tog Hitlers private telefon med hjem til Chile som en souvenir. Så, jo… Han har været med, der hvor det sker.

Mere om Picasso…

Han har skrevet en masse, der er blevet læst med glæde i det store udland. Bl.a. “Tre umådelige noveller” sammen med en ven. Den rummer nu altså fem frem for de tre, der omtales. En anden ven har været forundret over, alle dem der lige letter låget på æggebakken og tæller en-to-tre… til seks, for at se om der nu også er seks æg i bakken. Han laver en novelesamling han kalder seks æg og der er kun fem. De har hygget sig. Nu kan vi også hygge os med at læse deres værker på dansk, takket være Asker og hans Bebop forlag.

Poeten og Lillebror

Er det Poeten og Lillemor? Nej det er Poeten og Lillebror. Folkegaven spiller igen. Forfatterne sælger deres værker og Stand-Up Opera starter oppe i salen. I aften med brudstykker fra Figaros Bryllup, Samuel Baker, La Boheme og Mozart med flere. Fremført med humor, lune og en tydelig glæde over at synge så englene synger med. Det lyder godt der oppe i salen. Syntes det er rigtigt godt, at vi får en lille meget farverig introduktion til hvert nummer, der sætter os i den rigtige stemning… Og nu synger ham der står ved siden af mig oppe i baren også. De gør det godt. Ekstranummeret hvor to synger sammen, en mand med rollator og en høj kvinde der synger skønt, det er bare for sjovt. Vi griner, de kommer allesammen frem og bukker og så er det pludseligt forbi…

Stand-Up Opera

Hvor er min cykel? På toilettet… Næææh, heller ikke der. Jeg husker en gammel anmelder, tror han har været madanmelder, han har haft noget med toiletter. Det kunne koste en hue, hvis de sløsede der. De kunne også vinde en hue. Toiletterne på LiteraturHaus, de er noget for sig… De er flotte! Meget flotte… Nærmest helt specielle og en klasse for sig. To ekstra stjerner for det :o )

Hvordan er vejret? Forbløffende af at det er oktober. Har bare min stribede trøje på ovenpå det jeg gik med i sommers. I sommers? Det føles som en måned siden. Jeg går hjem, forbi Selina hvor jeg har været til fredagsbar med netværket den sidste fredag i måneden. Ingen cykel der. Jeg har også købt bananer i Netto ved Vesterport. Ingen cykel der. Hvad med Fakta Quick? Jubiii…

Ja, jeg er kommet glad hjem fra en kulturel aften i byen. Har brugt under 200 kr. inklusive bøger. Og det med min cykel :o )

Thomas

Colossus eller ikke colossus

3 september 2006 af Thomas Bo Christensen

Jeg har i snart mange mange år representeret et webhotel. Faktisk helt tilbage fra 1997 og til for et par dage siden: Colossus.net. Mit første firma blev startet under navnet Colossus Danmark.

En af de ting som jeg specielt kan lide er, at de har tilknyttet en kunstner, der giver det hele et lidt mere personligt preg. Foruden at jeg kun har oplevet meget-meget få problemer. Det har været nemt at lave support. Meget nemt. Sådan er det jo når tingene virker :o )

Fra den første colossus.net side tilbage 1 1996…

Det er helt vedmodigt at kikke tilbage på næsten ti år og så måtte sande, at det hele bare er borte-tit-tit-væk-væk. Alle serverne er blevet lukket ned. Min hjemmeside er væk. Det enste jeg har nu, er nogle blogs hist og pist. Det er tid til reflektion, tid til at starte en ny blog, se frem og lære af det skete.

En lære kan være, altid at huske at lave backup af alt og det jævnligt (og det har jeg gjort). En anden lære er, at selv med backup kan det alligevel gå ret så galt. Det har jeg oplevet med NetPressen, hvor vi blev Mohammed Hacket i forbindelse med de der tegninger. Og så viste vores backup sig at være defekt. Ups-se-da-se-da for det :o )

Forøvrigt en lidt sjov defekt, den der som NetPressen har fået sig. Det virker kun optimalt i Firefox, og meget lidt optimalt i Microsoft Explorer. Og det har også sat nogle tanker igang: Det er på tide at lave version 06 af NetPressen siden 1997. Måske indkalde til en konference om nye medier. Det vil jeg skrive meget mere om i denne blog.

Velkommen her på min nye blog!

Thomas